Yde & Nyde

 
 
I Yde/Nyde arbejder den unge med at lære at være tovholder for et arrangement eller en aktivitet, som andre kan tage del i og gerne nyde. Der planlægges i gruppen 8 uger frem, hvor den unge byder ind, enten på egen hånd eller i grupper, med en socialt betinget aktivitet eller et arrangement. Det kan være alt fra en gå-tur i parken til en kano-tur på Gudenåen.
 
Yde-delen: består i at planlægge, strukturere og være arrangør. Den unge skal som arrangør lave en invitation til de deltagende. Planlægningen foregår helt ned i de små detaljer, således at aktiviteten bliver gennemskuelig for de deltagende.
Dette medfører, at den unge tilegner sig kompetencer såsom: ansvarlighed, samarbejde, overblik, fuldførelse af opgave, træffe valg. Såfremt den unge har brug for hjælp, er det altid muligt at få.
 
Nyde-delen: består i at deltage i det sociale samspil, have en positiv tilgang og give feed-back til arrangøren. Der lægges meget vægt på, at aktiviterne bliver tilrettelagt således, at der er mulighed for, at alle kan deltage uanset hvad, der kan være vanskeligt for hver enkelt.
 
Målet med Yde/Nyde er at skabe en aktivitet, hvor gruppens medlemmer lærer noget gennem arbejdsprocessen, og at deltagerne lærer noget gennem deres deltagelse.
 
Der ydes gennem samarbejde og nydes sammen.
Alt efter hvilken aktivitet der er tale om, kan det godt strække sig over en længere tidsperiode.
 
Skiftesporet | Th. Nielsens Gade 25, 7400 Herning  | Tlf.: 96285200